🌍
Jeg inviterer til cirkler i naturen for unge og andre, som har en trækning til at være med i et lille fællesskab med andre, der ønsker at undersøge sit hjertes bidrag til en verden i pagt med jorden.
Hvor vi har mulighed for at dele, lytte til og bevidne hinandens udfordringer og opdagelsesrejser i livet.
Rummet former sig ud fra, hvad rør der sig i dette nu...
Vi kan dele med ord og andre udtryksformer - følge impulser som opstår.
Det er dine spørgsmål, dit engagement og nørdede hjørne der skaber indholdet.
Det er min overbevisning at mange unge og nogle ældre (bl.a. jeg selv) lever med både den gamle og en ny bevidsthed i sig.
Det kan vise sig ved, at man ikke orker de gamle former mere, men måske ikke finder et sted at passe ind. Måske fordi 'det nye' ikke er her endnu i fysisk form. Både udfoldelsen i den indre virkelighed og i den ydre form er vi med til at skabe.
Vi er med til at skabe en ny jord, hver dag med vores tanker, visioner, valg og handlinger. Vi er her for at være og leve den vi egentlig er.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Hannah Aeesha