Tanker bag det værens- og udtryksrum, der sigtes imod.
Mange, er som jeg, i fortsat proces og folder sig ud indeni - personligt, spirituelt, eksistentielt.
Her er tanken at få mulighed for at se, hvad der vil udfolde sig i mødet med en anden, som i et eller andet omfang, på sin helt egen måde, følger sin sjælsvej.
Det åbne rum giver mulighed for udveksling og gensidig inspiration, (måske øve sig i) at stå i sin integritet, fordybe sin væren og dele og udforske sit udtryk og kreativitet.
Det giver også plads til at mødes i frit flow og uden agenda.
I relationen til helheden er naturen en stærk partner.
Ønskeligt vil det være et rum uden diskussioner og missioneren
- i det hele taget med mindre af den slags hjernespind, hvor man fjerner sig.. og mere af den slags væren i ord, krop, hjerte, 'ud af comfort-zone', hvor man nærmer sig sig selv i nuet.
Håbet er at kunne give vores følelser og kreativitet, livs og sjæls processer et sensitivt og tilladende rum.
Give plads til autenticitet og spontanitet - i stilhed og dvælen ~ krop og lyd, snak og udtryk ~ frit flow og sjov...you name it!
Ikke mindst gi plads til at være som man har det i sine sansninger og sandheder, cyklusser, natur.
Og naturligvis hilses diversitet i kønsoplevelse og andre særligheder velkomne. Og det er en del af forståelsen bag, at vi alle er lige og lige værdige uanset forcer og udfordringer eller hvor vi er på vores vej.
Cirklens retningslinjer og intentioner er en god ledetråd til hvad der kan medvirke til at skabe et rummeligt, trygt rum.
Men vi skaber selv vores nye normer ud fra hjerte og mingling af iboende visdom.
(bortset fra de hensyn og få regler der er omkring huset ;)