Titlen til dette skriv kommer til mig...
"Os der bryder med traditioner"
- både i de spirituelle og de jordiske sfærer, kan godt føle os udenfor, ikke høre til rigtigt nogen steder.
Jeg sidder i Bastilliaen i morgen stilheden og åbner mig for Den Sorte Madonnas energi og budskab. Hører tydeligt stemmen "Sagrada Familia" (eller noget i den retning)
Det er dét der er her i Bastilliaen til Montserrat Klosteret.
Vi der ikke helt passer ind her, har også brug for en hellig familie. Nogen vil måske se efter en identifikations, soulmate familie i det levede liv. Jeg mærker min er i ånden.
Måske er det stemmen der fortsætter.
Uanset er her et budskab....
Mange af jer er splittede. Man kan ikke helhjertet følge to stier. Lad dit hjerte vælge din vej. Jeg er her for alle, også jer der vælger uden for traditionen og formerne. Jeg er med dig i livet og i døden.
Lad dig velsigne! Du følger ikke en let vej. Meget er dig givet, som du må give tilbage.
Nye strømme, nye universer åbner sig for de af jer, der træder jeres helt egen sti. Den skal ingen hindre. Den er kommet nu for at bryde menneskets misbrug og misdåd. Og du er her for at finde vejen for paradisets komme.
Hav tålmod og styrk dit sind. Dit hjerte vil vide. Og kun dét forkynde Min sandhed. Gå med fred og vovemod. Thi ingen kender dagen, kun dens retning.
Vær i verden. Vær forkyndelsen og det nyes komme. Meget er dig givet. Meget skal dig tages. Thi ingen rose kender sin sande gødning før verden vender sit sande ansigt mod dig.
Hav mig ved din side som jorden forvandles. Jeg vil kærtegne din nakke og gi dig håb og fred. Og hjertet vil være Mit budskab du bærer i dit.
Til jer der bærer to hjerter...
Hvis nogen beder dig vælge går det itu. Intet må skille det ad. For når modsætningerne samles opstår et nyt lys. Dét nye lys er din guide og din vej. Du har fået to og måske flere nuancer som bærer en kim af håbet og evigheden. Nuancer som maler et billede som næres af solen, af månen, af stjernerne og ikke kan reduceres. Kun udvides. Mangler én nuance får billedet et skår, men nogen gange er det netop det skår, som spår en ny generations komme. Lev med de sår og glæder du har dig tildelt, som er de en åbenbaring fra et dybere hjemme om tingenes virkelige tilstand.
Den virkelige tilstand vil altid sejre og løfte os ud af drama og uforstand. Vær visset om at dét ér hvad du ønsker og verden ønsker af dig.
Du vil glædes. Du vil begejstres og glemme den forgangne smerte. Når barnet er født, tager det over og lever dét liv, som dét er tiltænkt.
På den måde dét finder vej.
Taknemmelig er vi for at du går den vej, du er tildelt. Som i sig bærer et hav af muligheder for opløftning, integration og udvidelse af Gudsånden.
Må din Gud blive oplevet og mødt i sin mangfoldighed, i sit farveocean af mørke og lys og dets opløsning ind i en ny virkelighed.
