HANDLER OM DIN DRØM, DIN INDRE DRIVKRAFT OG ERKENDELSE
Quest'et - opdagelsen - foregår via samtale, deling, mytisk fortælling, indre rejser, kreativitet og opmærksomt nærvær -
bl.a i naturen.
Det er for dig, der tør tage livet alvorligt, så din særlige gnist og hjerte kan finde en plads i verden.
Vision Quest er tænkt som et forløb over flere gange, men kan også være et enkeltstående møde. Tidsmæssigt tilpasses det de behov og muligheder, der måtte være. Kan fint kombineres med fordybelses tid og guidede ture i naturen.
Vision Quest kan være en snak mellem os, men også gerne i en cirkel med flere.
(vi kan være op til 5 i vognen eller finde et andet sted).
I cirklen støtter vi hinanden og alle får plads uden at skulle præstere noget. Er det kun dig og mig, lytter jeg til, hvordan du har det bedst med det.
Vi giver altid hinanden et løfte om ikke at fortælle andres personlige historie videre.
Det handler aller mest om at give plads og give tid, og med respekt og opbakning, støtte og lytte til hinanden.
Ordet Vision Quest er hentet fra den indianske kultur, hvor naturen, dyrene, stjernerne... alt det vi støder på, som rør os, kan være tegn og give tanker, som fører os på sporet af dét vi søger inderst inde.
Hvis man føler sig inspireret i den retning, kan jeg give små selvvalgte 'opgaver' til en tid, måske i naturen, til egen udforskning. Det vil kunne ske, som du føler dig tryg og parat til.
Bagefter mødes vi og deler vores oplevelser.
Men det handler ikke om opgaver der skal løses og resultater der skal afleveres.
Det handler om at du, og vi sammen, finder frem til en måde, der fungerer for dig, - og hvor du kan mærke din egen drivkraft og engagement.
Får du lyst til at høre mere eller aftale at mødes, så send en SMS og jeg melder tilbage, så vi kan aftale en tid. Vi kan evt tage en afklarende snak på telefon, skype, messenger, whats app.
Jeg har selv levet og lever med et engagement indenfor områder, hvor der ikke lige har været en uddannelse eller job indenfor, og jeg har været nødt til at finde mine egne veje.