/ er det noget for dig? / nogle grundtanker og værdier

Nogle grundlæggende tanker

 
Alle er medskabere af rummet -
både i og udenfor cirklen!
 
Ved at være tro overfor sig selv,
sin sansning, følelse, indsigt og grænser 
og ved at være lydhør overfor det som nuet kalder på
(modsat at fremtvinge en mental dagsorden)
giver vi hver især ind til et mere levende, sandt og intenst samvær -  og til gensidig inspiration og indsigt.
At udtrykke sig fra sit hjertes autenticitet og bruge rummet til at søge dybere og leve den indsigt vi allerede har - er en af rummets grundpiller.
 
En anden er ligeværd og gensidig respekt.
Det er en læreplads og udfordring at træde ind i et rum og en relation, som ikke ønsker at næres af samfundets masse-bevidsthed, men istedet give plads til at vi alle kan være her i vores forskellige processer og mangfoldighed.
Måske er det provokerende, hvor vi konfronteres med skygger, begrænsninger og blinde punkter - og enerigivende og hjerteåbnende, når vi står igennem og når bagom - ind i en løftet selv- og fællesbevidsthed.
 
Måske kan vi endelig gøre op med sammenligning, arrogance, mere- og mindreværd, præstation og bedømnelse/fordømmelse, som er gift for hjertet i relationen til sig selv og andre.
Ved at stå i vores sårbarhed og sande styrke og vælge at vise det sande ansigt - ved hver især at fokusere ind i at vove sit næste skridt, hvorend vi er i livet eller udfoldelsen - deler vi nogle grundvilkår, som kan styrke samhørigheden.
 
 
Forummet er farvet af tanken og troen på, at vi alle bærer en unik brik til det store billede - i småt og stort
- at vi er lige væsentlige medskabere af en fælles fremtid,
- at vi er lærlinge af sjæl og liv og alle står sårbare og stærke i at vove sit næste skridt.

Ved at invitere til bredt/højt/dybt favnende peer-to-peer cirkler og netværk er håbet at skabe grobund og en platform for hver enkelts udfoldelse og for nye hjertebaserede måder at være sammen og være i verden på.

For den det taler til, taler erkendelse og erfaringen for,
at vi kan imødegå det svære i os og imødekomme tidens udfordringerne gennem forvandling indeni - fra bevidsthed og indre guidance.
Men vi har også brug for gensidig inspiration og back up til at finde vej til den iboende visdom, vores sande styrke og naturlige vækst.
 
seedsofthenew.dk | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK