+++
JEG INVITERER TIL AT FINDE FORDYBELSE OG SPIRITUEL KONTAKT OG GUIDANCE VIA FX.
Meditativ fordybelse i stille væren og vandring i og med naturen
Nærvær, væren, blive ét med - kontakt til kærlighed og al tings sammenhæng - enheden.
Meditativt nærvær i gøren eller bevægelses udtryk og flow
Er 'zen' i alt vi gør - i hverdagens nydelser og gøremål.
Embodied visdom
er når det vi véd i tanken er integreret i krop, energi og handling.
Vi kan øve os ved at komme i bevidst kontakt med kroppen - via støttende bevidst berøring, bevidst bevægelse...
Krop, stemme, det kreative sind.
Kreativt, at gå i ét med et kunstnerisk udtryk, farver, former, billedfortælling, personlig myte, poetisk sprog
Den åndelige verden og højere bevidstheder.
Her gives plads til forskelligartede vinkler og hjerter for de subtile verdener - om det udtrykker sig i religiøse, science fictive, filosofiske, spirituelle oplevelser og fortællinger om livet i de fine lag.
Her er plads for dig at dele og gå på opdagelse i dine indre verdener, tro og sansninger. Og naturligvis kan man til alle tider holde sit inderste privat. Ligesom med alt andet, man ikke føler for at dele. Ikke alt og alle oplevelser skal deles - måske vil energien i det bevares til processens uforstyrrede vej.