MIN BAGVEDLIGGENDE VISION 
 
D. 4.8 2021 
Jeg roder rundt med de mange ord - for at finde kernen - det helt enkle udtryk for, hvad jeg står op for.
 
Her til morgen finder jeg hjælp i en nyhedsmail fra Kirsten Stendevad, som kører ledertræning på globalt niveau. I en klumme skiver hun (til Berlingskes læsere), om en ny menneskevariant:
"Den nye »homo universalis« er til forskel fra homo sapiens et menneske, der ikke længere er styret af magtbegær, materialisme og mig-orientering, men derimod af fornemmelser for »det højere selv«, »sjælens hvisken«, »hjertets længsler« og »det højeste fælles bedste"
 
 
"Vil ikke ledes. Kan ikke kontrolleres. Ønsker indflydelse – med nydelse. Bruger HELE sig selv. Selvstændig OG fællesskabssorienteret. Ekstremt frihedsdrevet. Ekstremt kærlig..."
Hele klummen finder du her (copy/paste)
https://www.berlingske.dk/kommentar/goer-plads-til-den-nye-menneskevariant-saa-den-kan-smitte-med
 
Hun sammenfatter en indre sandhed i mig. Og lederskabet gælder ikke kun for folk på de store samfundsmæssige arenaer - det er dit og mit - som ledere i eget liv.
Og det er især rart at få bekræftet for sådan en som mig, der ofte går alene, mest virker i det usynlige og må gå langsommere og dybere jo mere den ydre verden accelererer.
Ordene genkalder en vished i mig, at vi er mange og flere end dem som åbenlyst er nyskabere og gør op med gamle tanke og handlemønstre. Det indbefatter også dem der mærker en rumlen i maven efter 'noget andet', 'noget meningsfyldt', noget 'ved måske ikke hvad'...
Og fra mit indre véd jeg, at det der sker på de helt fine planer - i hjertet, i ånden - er grundlaget.  
 
+ 14.04 2022
I mig selv erfarer jeg, at magi kan flytte bjerge.
Indeni, såvel som i den fysiske verden oplever jeg at via mine tanker og energi har jeg en indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig - og jeg tror på at vi alle har en vigtig rolle at spille i menneskers udvikling på kloden i samspil med en højere bevidsthed / den guddommelige vilje.
 
Jeg tror på at vores fortællinger/ tanker er forudsætning for det som manifesterer sig ind i det fysiske - derfor er det også nødvendigt at vi åbner os for en vision / mangfoldige visioner som giver håb for os levende fysiske væsener på denne blå planet, som ellers på så mange områder ser ud til at at være på selvudryddelsens rand.
 
 
Men det er ikke alle niveauer af mig der tror på en håbefuld udvikling.
Det har givet mange rutsjeturene de seneste årtier, som har trukket tænder ud, når kropslige signaler, mentale og følelsesmæssige mønstre og behov, hjertets og sjælens visdom og galakse energier tager del i transformations processerne.
 
Det er blevet mere og mere afgørende for mig, at sætte mit fokus og kræfter ind på at holde mig selv nogenlunde stabil i en højere frekvens - (hvor hjertet er åbent og jeg véd magi er virkelig) for ikke at drukne i de lavere lag, hvor ego, begrænset fysisk forståelse og frygten har sit tag. 
 
Her er naturen og min kontakt til universets energier mit stærkeste netværk. Når jeg møder et andet menneske, som holder lignende felter (bevidst eller ubevidst), mangedobles oplevelsen, der holder tro, tillid, kærlighed og magisk vished levende.
 
Klinger noget af dette i dig, er der en god chance for at vi har noget at udveksle omkring... og kan skabe et unikt rum sammen af netop os, netop nu!
 
seedsofthenew.dk | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK