Jeg oplever, at vi er mange, som ønsker at bidrage til en bedre verden med det vores hjerter brænder for - det vi er gode til eller kan blive gode til, det der gør os lysende og levende indefra.
Og jeg tror på, at hver og en af os bærer en kvalitet - en essens, som er unik og absolut nødvendig og ønsket i verden.
Og jeg tror på, at når vi finder ind til det sted i os, vil det jeg allerhelst vil, være at give den gave …
Om dét så ser ud som noget småt eller stort, unikt eller almindeligt, om det er synligt eller måske upopulært hos nogen, er det kun mig selv, der kender den stemme, der fører mig på vej... og vigtigheden af at følge den…
Og det er langt fra altid ligetil. Vi har brug for tålmodighed med os selv og andre, vi har brug for støttende omgivelser, tid og omsorg for os selv, især på de dårlige dage.
Og på de gode dage kan vi nå lidt at det som skal gøres og leve og have det sjovt samtidigt.
Og det vi gør for os selv vil naturligt smitte af på andre omkring os - både i de synlige og i de usynlige verdener - og på verden som helhed.