RoomWithoutRoof - tankerne bag

                            
 
RoomWithoutRoof er en værens tilstand,
et fysisk flytbart rum og et fælles felt skabt af fri spirit, mangfoldighed, gensidig imødekommenhed og et ønske om at udfolde en ny måde at være i verden på...
 
Her er vi alle lærlinge af livet, sjælen, jorden, hjertet, kilden, kraften, troldmænd og kvinder, gud og galaxer, vores højere selv / you name it!
 
Hvorfra vi end udtrykker og frisætter energier
er den grundlæggende hensigt at virke for lyset
- i respekt for og i samarbejde med Jorden og Hjertets højere guidance:

Rummet er et samlingspunkt for alskens initiativer, fortrolige snakke, cirkler, udforsknings- og udtryksrum. Et rum til væren og til at skabe kontakt til sig selv, hinanden og alt omkring os.

Alle kan tage et initiativ - noget vil være muligt, andet ikke - men dét at melde ind med sin intention er i sig selv et skridt.

Kom og kast bolden op og se hvordan den lander og spreder sine ringe..  
 
 
Barslen af RoomWithoutRoof er båret af en længsel efter et nærværsrum til fælles fordybelse og udfoldelse.
 
Men rum afstemt med gamle måder og overbevisninger og den kollektive agenda er stærkt begrænsende. Jeg mærker det i hvordan min energi lukker ned - ordene kommer ikke ud eller kommer forkert ud.. og den vibration, som er mit stærkeste bidrag kan slet ikke få plads.
 
Hvordan vi skaber og holder et frit, åbent og støttende rum for os selv og hinanden - er måske det samme spørgsmål, som - hvordan skaber vi tryghed og space, så hjertet og en højere spirit kan åbne sig i os?
 
Det håber jeg du vil komme og være med til at 'svare' på - ved at vi lever og udforsker feltet sammen - og hver især på sin måde tager skridt til at udfolde sit væsens naturlige visdom.
 
HANNAH
 
 
INSPIRATIONEN TIL NAVNET RoomWithoutRoof 
 
I "Happy" af Pharrell Williams er "a room without a roof" en rytmisk, musisk, visuel beskrivelse af en følelse/en tilstand
 - a metaphor for one's space without limits.
Den får mig til stadighed op af sofaen og giver mig en følelse af at hænge sammen med verden fra sjæl og kropsligt liv.
 
 
RoomWithoutRoof er også her en metaphor for ubegrænset, frit rum til den enkelte - at opleve og udtrykke sig i.
Det er en vision om 'en ny måde at være i verden på', hånd i hånd med alt vi er og har i os.
 
Friheden og det ubegrænsede følelse af at kunne være 'sig' med alt som er - holdes af RAMMER, som understøtter hjertebaserede værdier og retningslinjer om hvordan vi kan lære at relatere, så vi samtidig kan give plads til hinandens forskelligheder og proces. 
I det følgende har jeg forsøgt at uddybe...
 
 
EN BEGYNDELSE TIL EN NY MÅDE AT VÆRE I VERDEN PÅ
Det starter med bevidsthed om sig selv og sig selv i forhold til andre
- og sit forhold til omverdenen og helheden på alle planer.
 
I rummet kan vi lære at lytte og tale fra hjertet og finde de spørgsmål der rækker længere ind.
Opdage/genopdage tonen og det udtrykssprog som kommer fra sjælsdybderne og visdommen bag vores identifikationer


VI ER SAMMEN OM AT GØRE RUMMET TRYGT, FRIT OG ÅBENT.
Med en genindstilling i vores hjerter, kan vi bidrage til en stemning, hvor man ikke skal være noget for at være noget, men kan udtrykke både sin unikke natur og de svære sider, i svære tider.

Vi giver ind til rummet ved stå i ærlighed og sårbarhed med det som rør sig. Og ved at se os selv og hinanden i øjnene, når noget provokerer.
Vi skal tit igennem vores daglige beskyttelsesdragt for at stå i det afmaskerede nærvær. Øvelse i centrering og intention kan hjælpe os at finde den spirituelle og menneskelige rummelighed - gensidige lydhørhed og opbakning til hinandens proces - det vi har brug for til at kunne og turde udfolde vores indre verden sammen med andre.
Det udvides ved træning.

RUMMET vil med bevidsthed på skygger og lys i os selv og fokus i nuet kunne favne diversiteten, særlighederne, almindelighederne, humoren, alvoren, dybderne, højderne, kanten af eksistensen, forandringen, forvandlingen, følelserne, udfordringerne, udfoldelsen og den ukendte vej videre...

Vi kan være til gensidig inspiration og bevidne hinandens veje, uanset hvor vi står i livet og i bevidsthedsprocessen. Uanset alder og herkomst. Uanset om rejsen lige er startet eller du - lidt eller længe - har trådt nye stier i dig selv - er du lige velkommen, er her brug for netop det du er og kommer med.
 

EN 'CIRCLE WAYS' PRAKSIS
De bærende principper for 'circle ways' står bag al aktivitet og danner grobund for et hjertebåret mentalt rum i RoomWithoutRoof.
 
Cirklen en enkel og virksom måde at holde atmosfæren i et rum klar og overskuelig - skabe indbyrdes balance og ligeværds følelse - og få det kærlige/respektfulde til at være den ledende tone.
 
Med de forskellige Circle Ways, som praktiseres i nyskabende samlinger rundt omkring på kloden, udfolder vi en urgammel form.
- i nogle oprindelige kulturer har Cirklen stået som et centralt samlingspunkt og et ligeværdigt, indflydelsesrigt rum for alle i samfundet.
 
Circle Ways står også for, at alle har og ta'r ansvar - i første omgang for sig selv. De forskellige måder vi holder cirklen på, støtter op om den enkeltes integritet og proces og fremmer samhørigheden.
Vi kan udvikle vores egne variationer, tydeliggøre de værdier og måder at strukture cirklen på, der passer til netop os, som dem vi er og dét vi er sammen om.  


 
HVOR OG HVORDAN

I NATUREN kan vi vandre, være - alene eller sammen, finde et sted at samles
INDENFOR kan vi skabe shelter, nærvær og fokus - én til én eller nogle få sammen.
ONLINE kan vi forbinde os globalt eller mere lokalt.

Alle kan tage initiativ til at mødes.
Online og naturen er åbne muligheder.
Det kan være i området her ved Sukkertoppen, eller et sted du kender.
Inderum sammen med Hannah er efter aftale.

Som udgangspunkt er det gratis at være med - evt. udgifter deles. Til gengæld kan vi øve bevidsthed om energibalance i mødet med omverdenen.
 
Du kan kontakte mig, Hannah, for aftale om en snak eller mere info
- måske være den der sætter gang i et initiativ

Link til KONTAKT - send en sms / læg besked på tlf. svareren
eller brug kontaktfeltet, hvor du kan sende en mail.
 
 
seedsofthenew.dk | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK