A SPONTANIOUS CHAT WITH MY BEING AS SOMEONE NEEDING A PLACE AND SPACE, FINDING A FUNCTION, HAVING GIFTS AND NEEDS AS A HUMAN TO BE IN EXCHANGE, BEING SEEN AND RECEIVED
Hvad ville du allerhelst gør hvis du ku? Jeg vil trække vejret, dybt og længe, føle liv i mig, føle liv omkring mig. Lade mit hjerte tale i alle mine skøre stemmer, pludre, skrige, grynte, mærke Jordens dybe kald og lade det strømme igennem stemmen.
Måske jeg møder en at spille med, lade energierne røre hinanden, vokse, dale, flyve ind i ukendte metaforer og landskaber, jordvæsener, lysengle og galakser – som jeg møder dem i kroppen, har jeg alle disse tilstande indeni, som gerne vil ha en stemme, som kun jeg kan give dem.
Når stemmen har lagt sig til ro, vil jeg hvile og dvæle med ryggen mod jorden og himlen for mit åsyn. Kommer der en forbi, vil jeg måske, måske ikke sætte mig op og lytte, trække vejret, hvile sammen med den andens nærvær eller fortælling.
Måske bliver en tanke vakt og ord eller stemninger strømmer ud af min mund ud af mit væsen og væsens dyb eller højde. Det gør mig levende blandt mennesker, børn, unge, som kan bruge mit nærvær.
Når jeg bruges vokser jeg og mærker mig og det er dejligt at mærke mig være i live lige nu og her. Være i hjerte kontakt og komme i pagt med nuets sandhed.
Når jeg er i et space, der møder min sjæl, vokser glæden og begejstringen over at være i live lige her og kunne mærke og føle det, som det føles.
Måske jeg skaber det space ved at følge mine impulser og turde være fjollet og glad og tung og trist og dyb og affærdige alt det unødige, som dræber livets gnist og flow.
Jeg vil mærke min kraft i store øjeblikke med de store væsener vi kender fra naturen eller universet. Her vil jeg træde ind i en større tjeneste med den største selvfølgelighed, som om det var det eneste jeg er her for.
Men jeg er her også for at leve – MIT liv, være på eventyr og skabe det paradis på jord som jeg kender. Måske en dag vil jeg støde ind i én eller flere der også kender paradiset eller vil lade sig guide til det, så vi kan lege og udfolde vigtige sager sammen, som giver jorden en ekstra hånd med at heale og flytte sig ind i den næste dimension.
Jeg vil rode i jorden, være til stede i opvasken, ære alt som levende udtryk for kærlighed og ære det med kærlighed akt.
Jeg vil finde queer friends som helt har glemt hvad det vil sige at følge en norm men lader sig spille på alle strenge, som køns eller ikke kønsvæsen, som energi, som magi og tør lade det vise sig i den ydre skal, som fortæller en historie om en dybere mening og de metaforer og myter det taler dybt til I mennesket, som gerne vil følge evolutionen ind i ukendte dimensioner.
The Queer Spirit har alle dage været ét – kendt enheden – ikke skabt splid mellem det kvindelige og maskuline, som for mange har taget så stor en plads. Vi er her for at skabe fred og forsoning og styrke de splittede principper i alle slags mennesker.
Det ny menneske er kønsneutral om end det har i sig mulighed for at føde nye arter via krop eller via en andens krop. Kærligheden er den samme, når man ved at vi er ét.
Jeg vil nyde dramaets musik, overgøre det så det bliver liv- og sjælfyldt, mærke dets opløsende funktion ind i atmosfæren, som torden før lyn før stilhed og den våde sommermorgen, hvor græsset gror ind i himlen.
Jeg vil skabe poesi i mine ord, fra min væren, med mit udtryk og energi. Poesi er det eneste der tilnærmelsesvis kan formidle den ånd jeg er og vi alle er og som vi elsker med når vi genkender og møder den på vores vej.
Intet er vigtigere end denne ånd i vores bo som sjæl og ånd i dyrebare kroppe. Men dyrker vi poesien i et frø, i et projekt, i en madlavning, i et kald, i en sang, i et træskærer arbejde, så besjæles det vi indgyder vores poesi i og vi mærker at vi er levende i denne dimension og at det er dybt dyrebart og har en ende.
Lad ikke den ende komme for nær for tidligt – bare fordi jeg er angst for følgerne af verdens gang og angst for den smertefulde liv og død. Lad mig ånde med tilliden til at jeg møder de rette mennesker, sjælevenner, åndsfæller, som kender og møder mig i mine behov for at blive genkendt og brugt til det der er mit ypperste. Her hvor jeg er helt levende og helt i pagt med min vej og bestemmelse.
Lad mig tage her fra – når tid er – med et lysende hjerte, der oplyser rummet, jeg stiger op fra. Lad mig være omringet af nye og gamle og ældgamle venner og bekendte fra alle dimensioner, der er med mig på denne fest og mærkedag for et menneske.
Lad mig blive fuldt ind i de lyse riger og her finde min videre færd - i krop eller som sfærisk eksistens.
Nå lad os blive på jorden. Jeg har måske 30, måske mere, måske færre år tilbage. Lad min visdom blive brugt, lad mit underfundige væsen komme til udtryk som en forløser af stive mønstre, som en frigørelse af liv, glæde, fordybende smerte og overflod. Lad mig blive brugt som den jeg er….
Amen ≅ ja sådan er det, det står jeg ved • punktum