Jeg har altid været tiltrukket af LGBT+ miljøet uden at kunne placere mig selv. Faktisk har mit køn og seksuelle orientering ikk umiddelbart føltes vigtig.
Nyligt har jeg overvejet om jeg s'mænd bare kan kalde mig 'nonbinær' med tiltrækning til det kærende, sensitive maskuline, som jeg også selv indeholder.
Jeg har haft mange smukke, dybe, dejlige, karismatiske 'brødre', men få intim partnere. Måske fordi min seksualitet måske hører hjemme på et spirituelt niveau, hvor kosmisk dans er dér, hvor gnisten tændes.
Det har gjort mig sårbar og ensom som menneske i kvindekrop. Også nu og førhen, hvor jeg har glæde af og behov for kærligheden og trygheden i langvarige forhold og livsledsagelse, som jeg er dybt taknemmelig for er til mig.
Ville jeg kunne berøre jorden og stadig være til foruden!?
Men i aleneheden fordufter ensomheden gang på gang, når jeg igen, igen bliver forelsket i træer, dyr og andre rene væsner af jordisk observans på min vej. Finder åndelig samhørighed og storhed, som det har været svært for mig at se på menneske plan.
Men jeg håber og længes nok fortfarende, når livsgnisten kan være svær at spore..
Så læner jeg mig op ad pligten og kaldet, det indre krav om, at leve, være, gøre, det jeg formoder og tror, jeg er her for.
Er det nonbinære et spejl fra en anden eksistensform?
Les Seurs de la Perpetuelle Indulgence - en nonneorden, bestående af Gay- community mennesker - blev tilfædigt 'emne' for en film jeg lavede på filmskole i Frankring sammen med Corinne Abitbol.
Det var et møde med
Le teatrale... gnisten i letlevenheden- Ekstravagance med stort hjerte, stærke holdninger og døden i hælene (aids)
En side af mig jeg meget lidt har udlevet, men ikke desto mindre føler jeg her at have mødt en side, som matcher - det store, inderlige hjerte og suk, som sjælen også skænker mig.
Jeg er født ind i denne lille krop uden særlige attributter. Måske derfor blev den poetiske klovnen mit ypperste udtryk.
Hvor instinktets dragende renhed blev erstattet af hjertets sfæriske og forunderlighedens univers. Seksualiteten måske erstattet af magisk renhed.
Men jeg har dog også haft mine udflugter ind i de mørke kamre, hvor jordens ild tændes og brænder ubønhørlig.
Og så er det vist tid at tage dagens dans og lidt gas på sig selv...