/ AT HOLDE CIRKEL

OM AT HOLDE CIRKEL

  
EN 'CIRKEL' ER ET RUM VI SKABER SAMMEN, SÅ VI KAN FØLE OS TRYGGE OG FRIE TIL AT VÆRE DEN VI ER OG HA DET SOM VI HAR DET.
 
Måske mødes vi bare to eller nogle få stykker.
 
Uanset alder eller hvem vi er, hvad vi laver...
har vi brug for at blive hørt, set og respekteret for den vi er.
 
Her lytter vi til hinanden - og deler, det vi har lyst til at dele
- måske noget om hvad der er sket i virkeligheden eller sker indeni - noget som trykker eller bare gerne vil fortælles.
Måske er man optaget af, hvad der sker i verden lige nu eller hvordan verden og universet hænger sammen på et større plan - hvem vi og du egentlig er eller har lyst til at være.

Det er frit at fortælle med ord, med krop og stemmelyd eller måske tegning, farver eller som det kommer til en. 

Man kan bede om at få et spørgsmål eller en idé til noget der kan hjælpe én videre - lige nu eller senere.
Det gør vi med tanke på at støtte op om hinanden, men kun hvis nogen beder om det.
 
Har man ikke noget at dele i dag, er det også fint.

Det er et særligt rum og måske er vi sårbare omkring at vise, hvem vi er og hvordan vi har det...
- derfor gælder der nogle regler:

1. Vi passer på hinanden og ingen er mærkelig eller udenfor.

2. Vi fortæller - som regel - kun om os selv og hvordan vi selv opfatter verden.

3. Vi må gerne fortælle til andre uden for cirklen om det vi selv har delt, men ellers er det frtroligt, det som sker i cirklen. Dvs. noget vi holder for os selv (med mindre vi har fået en særlig tilladelse til at fortælle videre)

4. Det gælder også for Hannah, som kun i ganske få tilfælde vil spørge om at måtte fortælle noget videre til f.ex forældre / pædagoger. 
Hun spørger, hvis det kan hjælpe én, der har det svært.
Får hun ikke lov, bliver det mellem os.
 
seeds-of-the-new | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK